Så nemt kan det være med ølbrygning

Tror du egentlig, det er svært at komme i gang med at brygge øl? Så er det en fejlopfattelse, for det kan faktisk gøres ret enkelt.

Hvis det er første gang, du har gjort dig tanker om at blive hjemmebrygger af øl, så er du måske blevet overvældet over, hvor meget udstyr der findes derude til ølbrygning.

Du ved jo måske med dig selv som ølnyder, at der sjældent er to øl, der smager ens, og nu om dage skyder der bryggerier op over det meste af landet, og her bliver der kræset så meget for smagsnuancerne, at de fleste bryggerier kan præsentere bryggeresultater, der er af høj karat.

Måske ender du ikke i samme liga ved de første forsøg, men man skal jo kravle, før man kan gå, men hvad angår udstyret, skal du ikke fortvivle fra starten, for det er faktisk gjort enkelt for øl-entusiaster at komme i gang med at brygge øl, så man ikke skal investere sig fattig i utallige produkter fra forskellige firmaer, før man er klar.

Der findes nemlig starter-kits til ølbrygning, man kan købe ad en omgang, så man fra begyndelsen har alle de relevante remedier til at give sig i kast med at brygge øl efter egen lyst og nydelse.

Hvad er der så med i et sådan starter-kit, der også bliver omtalt som starterbox?

Det er meget forskellige fra producent til producent, og det kan også afhænge af, hvor seriøs du er med din ølbrygning i starten, for der findes forskellige størrelser og indhold af en starterbox.

Ofte er starterboxene centreret omkring selve brygningsprocessen, hvor man får beholdere, pumper, termometer, vægtpåfyldere og meget mere.

Så er det selve udvalget af de “byggerbokse”, der samler alle de nødvendige komponenter, du skal bruge for at skabe en specifik øl. Det kunne for eksempel være en Pale Ale, Brown Ale eller en helt anden type øl. 

Når du så har starterboxen på plads, kan du bruge denne af gentagne omgange og udskifte bryggerboksene, der også kendes som “brew box”, når du løber tør eller vil brygge en anden type øl.

 

Anders Lundtang Hansen