Bevar regnskoven – hvorfor?

Hvorfor er det så vigtigt at bevare vores verdensskove? De ligger fjernt fra Danmark, vi kender ikke nogle, der er afhængige af dem, og vores bananer køber vi alligevel i supermarkedet!

Men så enkelt er det ikke. Verdens skove – og i særlig grad regnskovene – har stor betydning for alle. Også den enkelte dansker. Så hvorfor er det så vigtigt, at vi passer på skovene?

Et mangfoldigt dyreliv

Verdens regnsskove dækker i dag et areal på ca. 6 % af jordkloden. Det kan lyde af meget, men det er under halvdelen af, hvad det tidligere har været. Skovene strækker sig over store områder omkring ækvator, hvor den høje luftfugtighed og temperatur tiltrækker et mangfoldigt og eksotisk dyreliv. På trods af det lille areal skovene udgør, findes mere end halvdelen af alle klodens dyre- og planterarter her.

Mange af disse dyr er ved at uddø. I takt med at skovene ryddes, forsvinder arter fra jordens overflade. Ved at bevare verdensskovene bevarer vi også et mangfoldigt dyreliv.

Lokalbefolkninger er afhængige af områderne

I de latinamerikanske regnskove lever flere oprindelige folkefærd, der alle er afhængige af skoven i den ene eller anden forstand. De lever i den og af den. Ved at bevare regnskovene sikrer vi, at disse menneskers livsgrundlag ikke bliver fjernet.

Organisationen Verdens Skove hjælper lokalbefolkningen med at finde værdi i skovene, der ligger udover fældning. Gennem kampagner og politiske tiltag skabes dialog, så fattige befolkningsgrupper ikke fristes til at sælge træet til illegale opkøbere.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere og regnskovene, forstå vigtigheden at at de bevares og måske endda støtte Verdens Skove i deres arbejde, så kig forbi bloggen dk-bevarregnskoven.dk, hvor du kan finde et væld af artikler, der omhandler netop dette.

Sammen kan vi stræbe efter at bevare regnskoven for de mennesker, der bor i og omkring den – og for alle os, der ønsker en verden uden mangel på ressourcer.

Camilla Skøtt